Rystet spejl

Rystet spejl. Digte. Fremstår som ny. Digte fra en mand midt i livet, der kigger tilbage på levet liv og tab og frem med nysgerrighed fra det sted i livet han er. Indhold, Vinter: Hastesagerne hober sig op ; Et kort øjeblik når jeg vågner ; Den sommer, vi skiftedes til at våge ved din sygeseng ; Hvert år på den dato ; Jeg drømte at jeg stod i den dystre villa ; Selvom du stadig er smuk ; Ingen bliver halvtreds ; På de dårlige dage ; Det vakkelvorne køkkenbord ; For hver gang vi sås ; Som jeg sidder her ved gate C27 ; Her skulle egentlig have stået et digt ; Som ung forekom barndommen mig ; Undskyld jeg ringer så sent ; Beroliget af altings almindelighed ; I Hvidovre, på novemberdage ; Mellem alle disse digte ; På hotelværelset over den lilla natklub ; Det er os som er personerne ; Efter en dag som måske ; Og pludselig har selv du fået en historie ; Mens jeg drømte om at se det hele ; Hvis mørket en dag var brugt op ; Mit liv blev et halvt århundrede kortere ; Også småbørn drømmer om deres fortid ; Da jeg i dag kom forbi dit hus ; I en sen novemberdags svindende dagslys ; Som ung vågnede jeg hver morgen ; Jeg har sat mig her ved det bageste bord ; Toget passerer den sidste forstad ; Til hver erindring hører en glemsel ; Mens en urolig himmel flimrer ; Fordi du forsvandt ; Hvis alle veje endte her ; Den salte smag af dit kys kan jeg tydeligt huske ; Elskede, må vores kærlighed altid være ; Æret være alt hvad der går langsomt ; For 16 år siden fik jeg en papkasse ; Så kom det da, vinterens hvæs ; En aften jeg går gennem Østre Anlæg ; 31. december ; Radioen har fanget en fjern station