I havet er der krokodiller

I havet er der krokodiller. Pænt, helt rent eks. Enaiats mor træffer et svært valg, da hun sender sin søn bort for at redde ham fra de lokale talebanere. Den kun tiårige Enaiat kastes ud på en farlig rejse, hvor savn, ensomhed og tæv er hverdagskost. Men han er opsat på at trodse sin skæbne og finde et nyt liv. “… en perfekt dag til drageflyvning. De beordrede os til at stille os i en rundkreds i gården, børnene forrest, fordi vi var de laveste, og de voksne bagved. Så lod de vores lærer og skoleinspektøren gå ind midt i rundkredsen. Skoleinspektøren knugede sit jakkestof mellem fingrene, så man skulle tro, han ville rive det i laser, og han græd og vred og vendte sig til højre og venstre, som om han ledte efter noget, han ikke kunne finde. Vores lærer var derimod stille og rolig som altid og stod med armene slapt ned langs siden og øjnene åbne, men ligesom med blikket vendt indad i ham selv – han, som jeg husker ellers havde et åbent udadvendt blik i sine smukke øjne. Ba omidi didar, børn, sagde han. På gensyn. De skød ham. For øjnene af os alle. Fra den dag var skolen lukket, men uden skole er livet som aske.” I havet er der krokodiller er baseret på Enaiatollah Akbaris beretning fra det virkelige liv.